Uniconta version 95 er på vej - her er overblikket
Den 15. marts 2026 går Uniconta version 95 live, og den byder på en lang række fobedringer, der styrker funktionalitet, sikkerhed og brugeroplevelse.
Udligninger på finanskonti
I lokalmenuen i kontoplanen kan man vælge ”Udlign Posteringer”. Her kan man klikke de posteringer af, som skal udlignes mod hinanden og klikke udlign. Herved kan man holde styr på transaktioner, som man ønsker skal udlignes. Det kunne f.eks. være tilbagebetaling af et lån.
Bankafstemning: Automatisk bogføring
Vi har lavet et ny flag på bankposteringerne, som hedder ”Automatisk bogføring”. Det er et flag, man kan sætte manuelt, når man mener en post er klar til at blive bogført. Det er også et flag der sættes, når bankposteringer indlæser og matcher kontonummeret ved betaling eller en regel.Flaget ”Automatisk bogføring” kan bruges til to ting:
- Man kan vælge at overføre poster til kladden, som er markeret med ”automask bogføring”
- Man kan på en bankkonto opsætte at posteringen automatisk bogføres med det flag, der er sat. Så vil Uniconta tidligt om morgenen bogfører alle de poster, som har flaget på.
Det kan være smart i de regnskaber, hvor bankposterne indlæses automatisk hver dag, men bogholderen måske kun bogfører en gang om ugen eller måneden. Så vil betalingerne ligge og vente på bogholderen, men med denne feature kan betalingerne bliver bogført dagligt.
Returårsag på varer
Der er lavet en ny tabel til at gemme årsager til at varer kommer retur. Der er en kode, så man kan også benytte den til at dokumentere, hvorfor man giver rabat eller at vare er gratis. Der er indbygget nogle årsagskoder, og man kan tilføje sine egne. Funktionen findes i lokalmenuen på ordrelinjerne, og er linket til linjen. Under lager/rapporter ligger der en rapport til at udskrive årsagerne.
På dialogboksen kan man sætte hak i ”skrap”. Så vil varen ikke blive lagt tilbage på lager, og i bogføringen vil den bliver bogført på Tab/Vind kontoen fra gruppen.
Lagersted transfer ordre
Benytter man lagersteder kan man nu oprette en ”transfer ordre” mellem 2 lagersteder. Det foregår ved, at man opretter ordren på det lagersted, hvor man mangler varen, og bestiller det fra et andet lagersted.
Det vil fungere lidt som et indkøb, så man kan se, at varen er bestilt hjem. Når varen kommer, så opdaterer man ordren, så flyttes varen mellem lagerstedet, hvor det blev sendt fra, og til lagerstedet, som det blev bestilt fra. Det vil dannes de samme transaktioner, som der gøres, når man flytter via lagerkladden.
Efterberegning af kostpriser på flytning
Uniconta efterberegner kun kostpriser én gang ved en flytning. Det er vores erfaring, at de ellers kan skifte hele tiden. Nu kan man på lagerposteringerne ”fjerne genberegningsflaget”, og når dette flag fjernes, så vil systemet næste gang igen efterberegne kostprisen på flytningen.
Max version på et regnskab
På firmakartoteket kan man sætte nummeret på den version, som man vil tillade, tilgår regnskabet. Det kan benyttes til at nye versioner ikke må åbne regnskabet, før man har udviklet alle plugins til den nye version.
Det er lavet, så man på et regnskab vil tillade en .Net Framework version og en .Net Core version.
Det benyttes, hvis man nu laver plugins og kun vælger at udvikle enten til .Net Framework eller til .Net Core, så kan man holde den version ude, som man ikke har plugin til.
Ejeren af regnskabet vil stadig altid have adgang til at tilgå et regnskab.
Kursdifferencer på Debitor og Kreditor
Uniconta kan lave nogle kursdifferencer ved udligning i fremmed valuta. Nu kan man i fjerne disse automatisk bogførte kursdifferencer, ved at vælge ”fjern kursdifferencer” i lokalmenuen.
Komprimer/Slet lagerposteringer
Man kan nu slette gamle lagerposteringer og fakturaer. Lagerposteringerne komprimeres per Varenummer, variant, Lagersted, placering og Debitor/Kreditor, hvor der så lager en ”primo-post”. Menupunktet ligger under lager/vedligeholdelse. Man indtaster den dato, hvor Uniconta så til og med den dato, vil slette posteringerne og fakturaerne, og danne en primo-post med datoen ”dato + 1 dag”.
EU-momsnummer validering
Der er kommet disse to nye funktioner:
- EU-momsnummer via VIES-service (Europa-Kommissionen)
- EORI-nummer via HMRC-service (Storbritanniens skattemyndighed)
VIES – validering af EU-momsnummer
Validering af debitors momsregistreringsnummer er et af de krav der skal være opfyldt for at kunne foretage et salg af varer til virksomheder i andre EU-lande uden moms (momsfrit EU-varesalg).
HMRC – validering af EORI-nummer
Validering af EORI-nummer er et af de krav, der skal være opfyldt for at kunne foretage handel med virksomheder i lande uden for EU – herunder Storbritannien (GB). Uden et gyldigt EORI-nummer kan varer ikke frigives af toldmyndighederne, og der er risiko for forsinkelser, ekstra omkostninger eller at varerne returneres.
Læs mere: https://www.uniconta.com/da/unipedia/vies-momsvalidering/
Opdater adresser (Debitor, Kreditor og Kundeemner)
Det er en funktion Uniconta allerede har, men den er blevet ændret, så man selv kan vælge hvilke informationer, man ønsker at opdatere. Herudover kan den også kaldes fra Debitor-oversigten, så det kun er udvalgte debitorer der valideres.
Kreditor Betalingsforslag (Kreditbeløb)
Det har længe været et ønske, at betalinger (kreditbeløb) ifm. samlebetalinger altid bare skal inkluderes uafhængig af om betingelserne for at indgå i samlebetalingen er opfyldt.
En betaling (kreditbeløb) vil blive inkluderet i en samlebetaling, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Kreditornummer
- Valuta
Udvidet Producentansvar
Decimaler
Vi udvider fra 4 decimaler til 8 decimaler. Det betyder, at der kan registreres ned til 0,00001 gram ->(0,01 mg).
Bogføring af emballagen, er stadig kun 2 decimaler og rapporteringen er også 2 decimaler – helt som andre steder i Uniconta.
Elektronik
Kollektivordningerne har opdelt Stort udstyr i to kategorier, da det er sådan det fungerer ifm. affaldssorteringen. Når der indberettes til DPA så lægges Stor og Mellem sammen.
Nyt felt på debitor – Indberettes af kunde
Der er kunder som til nogle af deres egne kunder, kun producerer ’Private label’ varer. Det betyder, at der på emballagen står deres firmanavn/logo. I denne situation er det modtager (kunden) der selv står for at håndtere producentansvaret.
Vi har i version 94 et felt på emballagestyklisten, som hedder ’Ingen rapportering’. Feltet skifter navn til ‘Indberettes af kunde’ og bliver også tilgængelig på debitoren.
Nu vil Uniconta altid danne emballageposteringer ifm. Faktureringen, men sætte et nyt felt på Emballageposteringerne, der hedder ‘Indberettes af kunde’. Det gør, at man som virksomhed, har mulighed for at sende emballagespecifikationen til sine kunder.
Har man samtidig sat hak i 'Mikrovirksomhed', så vil feltet ‘Indberettes af kunde’ ikke blive sat på emballageposteringerne, da virksomheden selv skal stå for rapporteringen til myndighederne.
Slutbruger på Debitorgruppen
Slutbruger kan angives følgende steder:
- Debitorgruppe
- Debitor
- Salgsordre
- Emballagestykliste
På debitoren vil Slutbruger standard ikke være udfyldt når der oprettes en ny. Man kan med fordel efterlade feltet tomt og i stedet for styre slutbrugeren via det nye felt på Debitorgruppen.
På debitorgruppen vil Slutbruger standard være udfyldt med Erhverv, men kan ændres til Husholdning.
Det samme felt findes på Salgsordrehovedet. Her har man mulighed for at overstyre den opsætning man har på debitorgruppen eller debitoren.
Det er yderligere muligt, at styre det helt ned på emballagestyklisten for den enkelte varer.
Feltet er placeret i feltgruppen Producentansvar på Debitor, Debitorgruppe og Salgsordre.
Producentansvarspriser
Under Økonomi/Opsætning/Producentansvarspriser kan man indtaste priserne for de enkelte rapporteringstyper og få kalkuleret det forventet gebyr til myndighederne.
Priserne vises i følgende skærmbilleder
- Producentansvarsstyklisten på varen
- Producentansvarskonfiguration på varen
- Transportemballage på salgsordrehovedet
- Producentansvar i fakturajournalen
- Producentansvarsrapporten
Producentansvarskonfiguration
Det er et stort arbejde at vedligeholde producentansvarsstyklisten. Der er derfor åbnet op for at man kan oprette en producentansvarskonfiguration, som kan tilknyttes den enkelte vare. Konfiguration indsættes på varekortet. Den vil kunne bruges i samspil med emballagestyklisten, eller vil i mange tilfælde kunne erstatte styklisten og gøre vedligeholdelsen lettere.
Producentansvarsrapportering
Markeres parameteren ‘Opret manglende <Rapporteringstype> posteringer’, så vil alle fakturalinjer i den angivne periode blive gennemgået, og hvis der ikke er dannet registreringer for Producentansvar, så vil de manglende posteringer blive indsat i rapporten. Der vil blive sat en markering i kolonne ‘Oprettet’ for at indikere at det er en ‘beregnet’ postering
Denne parameter er nu udvidet, så der kigges på alle fakturalinjer, og hvis et varenummer på en af fakturalinjerne ikke har fået bogført emballage, og der findes en Producentansvarsstykliste og/eller Producentsansvarskonfiguration, så vil posteringerne blive dannet i rapporten, og få markeringen ‘Oprettet’.
AutoBanking (Mastercard Open Banking)
I version 95 vil det blive muligt, at indlæse banktransaktioner af typen InternalCounterEntry.
Type = Internal Counter Entry
En transaktion af typen Internal Counter Entry - er en intern transaktion mellem egne bankkonti, den kommer altså ikke udefra, og er i de fleste tilfælde foretaget af banken selv. Ifølge Mastercard kan man opleve Internal Counter Entry når banken tilskriver renter eller trækker gebyrer, og samtidig laver en modpostering internt.
Denne type transaktioner vil man typisk gerne have indlæst. Det er dog forskelligt hvordan bankerne bruge denne type, så vi har nu lavet en parameter så man pr. Bankkonto kan vælge at få indlæst transaktioner af denne type.
Herudover er der kommet nogle nye tællere i Bankloggen, så man som bruger kan følge med i hvilke transaktionstyper der er blevet afvist.
Oplever en kunde, at der mangler transaktioner, så kan de nu kigge på de to sidste tællere og hvis der står et antal i ‘Afvist (Interne transaktioner)’, så kan de sætte et hak i den nye parameter og herefter indlæse de manglende transaktioner.
- Afvist (Allerede indlæst)
Denne kolonne hedder ‘Afvist’ i version 94. Nu har den en mere sigende overskrift - Afvist (Reserveret i bank)
Det er de transaktioner hvor Status = RESERVED. Det er transaktioner som pt. er reserveret men ikke bogført. Det ser vi typisk hos Nordea - Afvist (Interne transaktioner)
Det er de transaktioner der har type = Internal Counter Entry
Uniconta Scan – ret og træn på afløftede data
Inde i fysisk indbakke, har vi lavet en ny feature, så man kan rette og træne Uniconta Scan via menupunktet ‘Ret afløftede data’.
Her får man en oversigt over, hvordan data er blevet afløftet. Hvis man ønsker at rette dette, vælger man en ny værdi på det fysiske bilag. Dette kan gøres for så mange af felterne, som man ønsker.
Når man så trykker Gem, vil det blive skrevet ind på den aktuelle linje i den fysiske indbakke, samt på kreditor, hvis denne er oprettet via Uniconta Scan.
Samtidig bliver rettelserne brugt til at “træne” Uniconta Scan, så hvis et tilsvarende bilag kommer fra samme leverandør, vil rettelserne være husket, og bruges til at afløfte de korrekte værdier.
Uniconta Time
- Timekladde, der er kommet en ny kolonne ‘Status’ som kan have følgende udfald (<blank>, Ok, Fejl og Advarsel)
- Skærmbilledet ‘Godkend Timeregistrering’, der kommet ny knap til at validerer kladderne inden Godkend. I den forbindelse er der også kommet en ny kolonne ’Kontroller’ som er den samme som er kommet i Timekladden
- Skærmbilledet ‘Igangværende arbejder’ er der kommet en ny knap til at foretage en regulering
Mac-version
.NET core findes også til Mac, og nu har vi lavet en Mac-version, som bygger på .Net Core. Vi bruger stadig Dexexpress, og derfor ligner Mac-versionen Windows-versionen. Det betyder også at de plugins, som er udviklet til Windows Core-versionen også virker på Mac.
Det er en feature, der ikke virker på Mac, og det vores Print-icon. Det er noget der arbejdes på hos dem som har leveret nogle komponenter til .NET Core, der får Devexpress til at virker på Mac.
Bemærk! Når vi frigiver version 95, vil test-versionen blive udskiftet til Live-versionen på Apple Store. Det er kun midlertidigt, at det er en test version.
Andre nyheder
- Dan projektpostering fra finans postering i “Rediger postering”, således at manglende projektregistrering kan tilføjes
- Er et felt “Tvungen” i standard værdier, så skal feltet nu udfylde. Det må ikke være tomt
- Efterberegn kostpriser kan nu gøres for én vare
- Efterberegn kostpriser beregnes nu maksimalt bagud til sidste spærrede regnskabsperiode
- Labels i Dashboard kan nu indgå i “hvis sætning”. Herved kan f.eks. en række i den pivoterbare mappe ændre værdi i henhold til sprog
- Feltet ”reference” som findes flere steder, bla. på posteringer har nu fået længden 50
- På udenlandske fakturaer, er det nu kommet felt til lokal moms.