Flet faktura og bilag i én samlet PDF
Mange virksomheder sender dokumentation sammen med deres fakturaer. Det kan være leveringsbilag, aftaler, specifikationer, certifikater eller andre PDF-dokumenter, der er relevant for kunden at modtage sammen med fakturaen.
Normalt kan det betyde ekstra manuelt arbejde, hvor faktura og bilag først skal findes, gemmes og samles, før de kan sendes videre til kunden.
Med vores løsning bliver processen en del af faktureringen i Uniconta.
Når du fakturerer en debitorordre, får du mulighed for at markere feltet "Flet dokumenter". Når feltet er aktiveret, bogføres fakturaen først som normalt i Uniconta. Herefter samles den generede faktura-PDF automatisk med de PDF-bilag, der er knyttet til ordren.
Resultatet bliver én samlet PDF, som kan bruges til forhåndsvisning, afsendelse via Outlook eller afsendelse direkte via e-mail.
Løsningen gør fakturaprocessen mere effektiv og sikrer, at kunden modtager alt relevant information sammen med fakturaen.
Dette er særlig relevant for virksomheder, der ofte sender bilag eller dokumentation sammen med fakturaer og ønsker en mere strømlinet arbejdsgang i Uniconta.